Menu

U14 drengenes fantastiske efterår

image U14 med foden på Islandsk klippe
04. december 2017 kl. 13:15

Årgang 2004 drenge (U14) har haft et helt igennem forrygende efterår med masser af gode kampe, tilgang af spillere og en rejse med historiske referencer.

Efter en god opstartstur til Kattegat cup i sommerferien – som vi tidligere har fortalt om her på hjemmesiden - kom man rigtig godt igennem efterårsturneringen. 1. holdet blev vinder af deres række efter en række tætte kampe. 2. holdet sluttede midt i deres række efter en række kampe, hvor der var deltagelse og hjælp fra årgangen under (U13). Igennem halvåret havde man også den fornøjelse at blive markant flere spillere i årgangen.

Årgangens efterår kan også inspirere den ambitiøse spiller til at holde fast i sine drømme. 2 af truppens spillere har i efteråret spillet sig ind i HB Køges U14 træningsgruppe, og kan nu prøve sig selv af i dette miljø. Mange spillere er fokuseret på at komme på HB Køges yngste talenthold, og kan fejlagtigt tro at hvis ikke man når det første gang, er mulighederne som elitespiller slut. De 2 spillere fra U14 er eksempler på den løbende mulighed der er i moderklubberne Herfølge BK og Køge BK for at for at kæmpe sig på HB Køges talenthold.

Efterårssæsonen blev afsluttet med en spændende tur til Færøerne som både sportsligt og oplevelsesmæssigt var i topklasse. Der blev spillet 5 kampe mod lokale hold og Herfølge sluttede på andenpladsen i miniturneringen deroppe. Spillerne boede hjemme hos de færøske fodboldspillere, og oplevede dermed Færøerne tæt på. Et af højdepunkterne var da den gamle Herfølge målmand (Danmarksmester år 2000) kom forbi og fortalte om sin tid i Herfølge BK. Jakub er – som nogen sikkert husker – af færøsk oprindelse, og bor i dag på øerne. Holdlederen for årgang 2004 brugte Jakub som indgangsvinkel til at arrangere turen for dagens mesterspirer i Herfølge BK – klubben siger høfligt tak til Jakub for hans indsats.

Seneste Nyheder

  • U7 Nyt
    U7 slutter året med flot sejr
  • Klub Nyt
    U14 drengenes fantastiske efterår
  • Klub Nyt
    Nu renoverer vi cafeteria - kom og vær med
  • HB Køge Nyt
    Fri entre til årets sidste HB Køge hjemmekamp
  • Klub Nyt
    Hvad vil politikerne med idrætslivet i Herfølge?
  • Sportsmaster
    Svedig weekend uge 43