Menu

U11 & U12 vil være mentale krigere

image Kim vil fortælle den 7. marts
14. februar 2018 kl. 20:06

Onsdag d. 7 marts byder U11 & U12 og Herfølge Boldklub velkommen til Kim Boye. Kim er mental coach for nogle af de største danske talenter og har derudover skrevet bogen Den Mentale Kriger.

Kim lever af at arbejde med og udvikle de mentale aspekter af fodboldspillere på højt plan og han har derfor styr på hvad man skal arbejde med for at udvikle sin mentale styrke. Kim er tidligere professionel fodbold spiller og har spillet under Morten Olsen i Brøndby og været til prøvetræning hos Johan Cruyffs Barcelonahold.

Han ved derfor hvad det kræves for at nå den absolutte top, hvilke udfordringer man møder, og hvordan man håndterer disse. Han har på egen krop mærket den modgang fodbold kan give og vil nu give sin erfaring videre til den nye generation af fodbold talenter.

Kim sætter stort fokus på at talentet kun udgør en lille del af hvad det kræves for at blive professionel - han mener at 80% af den succes man opnår skyldes den mentale del. En af Kims kerneværdier er, at den der vil mest, når mest og stjerne fødes i deres tilgang til modgang.

I fodboldklubberne rundt om i landet trænes der hver dag benhårdt for at udvikle de fysiske og tekniske aspekter af fremtidens fodboldspillere, og hvis den mentale del udgør 80% af succesen, vil de værktøjer som Kim Boye giver være yderst værdifulde i den fremtidige udvikling af vores spillere. Derfor har Herfølge Boldklub i samarbejde med Kim Boye arrangeret dette arrangement, som kan være lige så vigtigt for drengen på 3. holdet der vil udvikle sit talent bedst muligt, som det kan være for stjernen på førsteholdet der vil være den bedste overhovedet.

Trænerteamet på U12 Rasmus og Mathias har fået Kim Boye til at lægge vejen forbi Herfølge den 7. marts og årgangene U11 og U12 er inviteret. Lige nu undersøges det om andre spiller grupper har lyst til at høre Kim Boye.