DBU UEFA C3 kursus styrker trænerudviklingen
I Herfølge Boldklub arbejder vi målrettet på at skabe de bedste rammer for både spillere og trænere. En vigtig del af denne indsats er kontinuerlig uddannelse og udvikling af vores i forvejen dygtige trænerstab – og i denne uge tog vi endnu et stort skridt i den retning.
Hele syv engagerede trænere fra klubben deltog onsdag i UEFA C3-træneruddannelsen, som er tredje og sidste trin i C-licensen. Det er et niveau, hvor kravene er høje, og hvor fokus er på at udvikle trænernes faglighed, refleksion og evne til at skabe læring i praksis.
Samtidig blev NextGen-spillere fra U10, U11 og U12 en central del af forløbet. De fungerede som medier i træningen og fik en fantastisk oplevelse onsdag eftermiddag og aften på stadion. Her blev der arbejdet intenst med både tekniske færdigheder og spilforståelse – alt sammen i et læringsmiljø præget af energi, nysgerrighed og kvalitet.
UEFA C3-uddannelsen har til formål at styrke trænernes kompetencer inden for en række centrale områder:
- Træning af tekniske færdigheder i spil
- Selvevaluering
- At give og modtage feedback
- Fodbold som et beslutningsspil
- Forståelse af persontyper og deres samspil
- Træningsmængde og selvtræning
Det var tydeligt at mærke, hvordan både trænere og spillere løftede hinanden i løbet af dagen. Den høje faglighed, det store engagement og den stærke commitment fra alle deltagere var inspirerende at opleve.
Som altid var der dertilhørende lækker mad og drikke, hvilket spiller en vigtig rolle for det sociale sammenhold og det gode klubmiljø. Det skabte samtidig gode rammer for hygge blandt vores trænere, hvor der blev sparret og delt erfaringer på tværs af årgangene.
I Herfølge Boldklub tror vi på, at udvikling af trænere er en investering i fremtiden – ikke kun for den enkelte træner, men for hele klubben og vores spillere. Når vores trænere bliver dygtigere, bliver vores træning bedre – og dermed også vores spillere.
En stor tak til DBU og alle deltagere for indsatsen og tak til vores unge spillere for deres energi og engagement.

